|
""Personlige bjerge" er uden sammenligning Anthonis bedste digtsamling til dato; der er kommmet et mere personligt og modent udtryk, som bestemt klæder digtene (...) Digtene skrives frem på en sådan måde, at læseren læner sig tilbage i ro, det er godt gået, Anthoni."
"Digtskrivningen bliver til en terapimodel: skriv, for pokker, for at have det godt. Ydermere er samlingen præget af en slags utraditionel fremdrift digtene imellem. Nærmest som en handling. Den er delt i tre dele, som ret beset kunne betitles hjemme-ude-hjem. En klassisk velkendt struktur for eventyret, men her er det en struktureringsmekanisme for poetisk skabelse (et indre eventyr). ... Men samtidig er denne struktur omvæltet af, at samlingen også kan læses som en række minder. De personlige bjerge, hvoraf titlen kommer, henter bjergene i fortiden i barndommen. Derfor er jeg’et flere forskellige aldre undervejs, hvilket giver modspil til progressionsstrukturen. Et af digtene døber det nærmest selv ’destruktiv interferens’; det, at en bølgedal og en bølgetop i frekvenser ophæver hinanden. De to modeller for læsning af digtene bliver selvophævende. Det er egentlig ret godt tænkt."
|
|
Læs interviewet bragt i Nordjyske 13. februar 2014 her.
