KØNT & BRYSK 


"Og her, centralt placeret, møder vi digtet, der samler samlingen. ”Det er natten du oplever nu” har natten, kroppen (kød og blod), det moderne (telefoner) og troen (syndsforladelse). Og slutlinjen ”blomster under huden når du fryser”. Titelreferencen. Der skal vække læseren. I midten, et medium for samlingens generelle og gennemgående elementer. Herfra bevæger samlingen sig væk. Ind i regnen. Igen. ...

 

Blomster under huden når du fryser varierer sig lidt væk fra byrummet. Men den blå jazz og regnens metafysik spiller stadig på sin gennemtrængende altsax. Kønt og brysk. På samme tid. Atonalt – og så alligevel så forbandet sammenhængende. Ja, det er jo faktisk ret godt klaret."



Kim Toft Hansen

- Kulturkapellet